Færdig med uge 8 af Kaylas Sweat program og 3 pac tilbage

Kaylas sweat:

Nu er jeg færdig med uge 8 af Kaylas program. Jeg måtte starte forfra, og er derfor ikke nået længere. Der kom et eller andet “behandlingsrelateret” i vejen, jeg husker ikke hvad.

Jeg synes det er vildt kedeligt at træne hjemme alene, og glæder mig i den grad til at komme retur til træningscenteret, når kemoen en gang er ude af kroppen, og mit immunforsvar er helt normalt.! Der er 4 uger tilbage af programmet, og 6-7 uger tilbage af den behandling, der kræver sygehusbesøg. Medmindre der sker forsinkelser. DET ved man jo aldrig.

Pac – 3 eller 4 tilbage

Derudover har jeg 3 – måske 4 pac tilbage. I morgen skal jeg hen til opstart af 3. serie af Pac, 1 gang i 3 uger. Efter disse, har jeg fået 8 af 9 behandlinger. Jeg antager vi i morgen finder ud af, om jeg også skal have den behandling (Nr. 3) vi sprang over pga. bivirkninger. Det er vildt så hurtigt det går. Jeg gætter på der er nogen, der er nysgerrige, og vil vide hvilke bivirkninger jeg har, og om det stadig er ligeså få som det plejer at være.

Bivirkninger

Jeg tror, jeg får relativt få bivirkninger. Der har efter hver gang været ganske lidt føleforstyrrelser, men de har været gået væk til behandlingsdagen.

Sidst blev jeg også ramt på maven, og rendte en del på toilettet fredag aften (fredag er kemodag).

Derudover har jeg sovet virkelig dårligt, men da jeg er fuldtidssygemeldt nu kan jeg sove til middag, når det passer, og jeg skal ikke have dårlig samvittighed overfor mine kollegaer og arbejdsplads. Det er ikke dem der siger noget, blot mig selv, der har det skidt med det.

Imellem sidste og denne gang har jeg haft væsentligt flere (skræmmende) føleforstyrrelser, så som stikken og prikken i arme og ben i en grad jeg ikke har prøvet før.

Følelsesløs hud ved anklerne, men følelsen kom retur næste dag.

  • Føleforstyrrelse (i mild grad)
  • Diarre (værst en enkel aften efter 6. behandling)
  • Dårlig søvn

www.kaylaitsines.com
Full body workout from the ebook.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *