Ventetid

VENTETID på resultatet og videre behandling

Der er så lang tid til d. 11. maj 2020, hvor jeg skal have resultatet at vide, at få forklaret alt hvad der står på sundhed.dk

Ca. en uge inden jeg skulle møde kom patalogi svarene. Det gjorde ikke den ventetid nemmere.

Min største frygt var at der fandtes makrometastaser i lymferne og at jeg så skulle have fjernet alle lymfer ved en ny operation og at de ikke havde fået det hele med i knuden.

Jeg kunne jo godt læse at der hverken var makrometastaser, og det lød også som om der var rigeligt med frie resektionsrende (det hedder det) omkring knuden. Dog var der mikrometastase i den ene lymfe, men ikke i den næste skillevagts lymfe. (Det ER godt, så er der ikke spredning) 🙂

Samtidig blev jeg også lidt grebet af det, jeg læste, og selvom jeg ikke er læge, og ikke forstår lægesprog, så kunne noget af stoffet forstås, efterhånden som det blev genlæst.

Jeg håbede bare på de ikke sagde:

  • Du skal vælge om du vil have fjernet alle lymfer.
  • Du skal vælge om du vil have kemoterapi.
  • Du skal vælge om….

Uha det var en lang uge, hvor jeg kontaktede kræftens bekæmpelse, og også talte med en anden nyligt brystkræftopereret og behandlet udover husbonden.

Buket ved operation.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *